Sæson 2025

AMAGER REVYEN 2025

27. marts - 4. maj 2025

Amager Revyen 2025

Vi GLÆÆÆÆDER os til at kunne åbne dørene til en helt ny og meget større revy-scene! Vi har lavet et dejligt samarbejde med Amager Selskabslokaler, og bygger en helt ny scene i deres store sal. Vi vil derfor kunne huse ca. 160 spisende revygæster. Det bliver et skønt scenarie at lave revy i, og det bliver også godt at kunne tilbyde revy-menu, som har været efterspurgt af publikum i mange år.

Så når du besøger os til foråret 2025, får du en helaftensoplevelse, og kan sidde på den samme plads til både middag og underholdning. Rammerne er meget større end på Teater Play, men vi lover at bevare den intime og hyggelige stemning! Vi er HELE Amagers revy, og det er bare rart at kunne byde endnu flere gæster indenfor, end vi har kunnet i de sidste par år på det lille Teater Play. 


Glæd jer også til en fornyelse på scenen: 

Skuespillerholdet består af fem skuespillere: Dorte Munksgaard, Mille Berg, Frida Sigurth som alle tre var med i 2023 og 2024 - OG så to nye skuespillere som afsløres til oktober. Kapelmesteren vil også være ny, men instruktøren er stadig Mikkel Reenberg.

Vi har også to scenografer på til næste år, samt selvfølgelig vores dygtige lys- og lydmand Anders Leth.  

Vi ser frem til at præsentere det nye hold ;-) 


Anders Anderskov fungerer som fuldtids-revydirektkør, og træder derfor af scenen til næste år, MEN han vil være tilstede hver eneste aften og vil byde jer velkommen ved indgangen og hygge om jer hele aftenen igennem :-) 

SPILLEPERIODE 27. marts - 4. maj 2025

Specifikke spilledatoer og tider følger ved billetsalgets åbning i oktober 2024.

PRAKTISK INFO TIL PUBLIKUM:

  • praktisk info følger til efteråret..  

REVY-MENU:

I den kommende sæson vil der være MENU med i oplevelsen! Mere info følger v. billetsalgets åbning...