Spørgsmål & svar
Godt at vide
Kan du ikke finde svaret, er du altid velkommen til at kontakte os.
Hvornår skal jeg komme?
Til aftenforestillinger åbner dørene kl. 17.30, maden serveres kl. 18.00, og forestillingen begynder kl. 19.30. Til eftermiddagsforestillinger åbner dørene kl. 13.00, maden serveres kl. 13.30, og forestillingen begynder kl. 15.00.
Hvad koster billetterne?
Basis koster 316 kr., Standard 356 kr. og Premium 396 kr. inklusive billetgebyr. Med mad er prisen henholdsvis 519, 559 eller 599 kr. inklusive billet- og madgebyr. YourTicket tillægger 3 kr. i administrationsgebyr pr. ordre.
Hvor ligger revyen, og hvordan kommer jeg dertil?
Amager Revyen spiller i Amager Selskabslokaler, Markmandsgade 11, 2300 København S. Der er meget begrænset parkering, så vi anbefaler offentlig transport. Flere busser stopper tæt på Markmandsgade.
Hvor længe varer forestillingen?
Forestillingen varer cirka 2 timer og 30 minutter inklusive pause.
Kan jeg købe billet uden mad?
Ja. Hvis du ønsker at opleve forestillingen uden spisning, kan du købe billetter til alle spilledage.
Hvad hvis jeg har allergier?
Det er ikke noget problem. Har du særlige behov, bedes du kontakte os på forhånd, så sørger vi for, at maden bliver tilpasset dig.
Kan jeg komme i kørestol?
Ja, der er adgang for kørestole. Bemærk, at der kun er 5 pladser pr. aften, og disse er placeret for enden af de 5 langborde. Kontakt os gerne i god tid, hvis du ønsker at reservere en af pladserne.
Er der garderobe og toiletter?
Der er garderobe, som benyttes på eget ansvar. Salen og publikumsområdet er i gadeplan, men der er trapper til både herre- og dametoilettet.
Må jeg give min billet videre?
Ja. Billetterne er ikke personlige, så du må gerne give dem videre, hvis du bliver forhindret.
Hvordan får jeg hjælp til billetkøb?
Skriv til info@amagerrevyen.com. Ved tekniske spørgsmål til onlinebilletsalget kan du skrive til info@yourticket.dk.
Kan jeg få specialdesignede pakkeløsninger?
Ja. Kontakt os på 53 88 48 18 for at høre, hvordan vi kan tilpasse en revypakke efter jeres størrelse og behov.